Kapitel 2: Det kønsopdelte arbejdsmarked
I Danmark har vi frit uddannelsesvalg. Det betyder, at alle har frihed til at vælge hvilken uddannelse, de har lyst til at tage - selvfølgelig med de krav, som uddannelserne forudsætter mht. karakterer, erfaring, uddannelsesparathed mv. Alligevel er der stor forskel på de valg af uddannelser, som henholdsvis piger og drenge tager, og det medfører en klar kønsfordeling inden for de specifikke fag. Det er det, vi kalder ‘Det kønsopdelte arbejdsmarked’. Men hvordan hænger det sammen, at vi på trods af et frit uddannelsesvalg vælger uddannelse ud fra hvilket køn, vi har? Det skal vi se nærmere på i dette kapitel.
Dengang mændene byggede husene og kvinderne lavede mad
Fra de ældste tider, hvor det daglige arbejde bestod i at skaffe mad for at kunne overleve, har klare roller i familien været nødvendige. Alle i familien havde en klar plads at udfylde. Fædre og sønner lavede det fysisk arbejde udendørs, mens mødre og døtre stod for det huslige arbejde indendørs. Sidst i 1950’erne var ¾ af alle gifte kvinder registeret som husmødre. Men fra 1965 begyndte særligt de unge kvinders erhvervsfrekvens at stige, og i 1970’er var halvdelen af alle gifte kvinder på arbejdsmarkedet.
Ét var dog kvinders adgang til arbejdsmarkedet, noget andet var egentlig ligestilling mellem kønnene. Kvinderne fik som oftest deres første job i fag, der havde relation til det, man betragtede som ”kvindelige dyder”, såsom omsorg, pleje og opdragelse. Disse såkaldte ”kvindefag” var som regel dårligere betalt end traditionelle ”mandefag”.
Selvom det er lang tid siden, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, er der stadig den dag i dag stor forskel på de typer af jobs, som mænd og kvinder udfører, og de uddannelser, de tager. Det viser figuren nedenfor.
