Boss Ladies på FGU

 

Baggrund for projektet

Hen mod 45.000 unge står i dag uden uddannelse og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. 42 % af dem er kvinder. 

Udfordringen har ikke ændret sig i årtier, hvilket gør det til et af Danmarks store, uløste samfundsproblemer. For konsekvenserne for den enkelte unge er mærkbare. Et liv uden uddannelse er kendetegnet ved en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet og tunge sociale problemer på kanten af samfundet. Danmark har brug for de unge.

Med Boss Ladies FGU giver vi unge kvinder adgang og støtte til faglærte uddannelser og job. Målet er at skabe dybe og blivende forandringer på et historisk stagneret felt. 

Vi giver prestige og anerkendelse til kvinder på kanten af udsathed, og vi styrker kvindernes livsmestring og selvværd, så de står stærkt i deres eget liv. 

Nye rollemodeller

Projektet henvender sig til unge kvinder på FGU-skoler i hele Danmark. I Boss Ladies får kvinderne et stærkt uddannelses- og arbejdsfællesskab, der udspringer af hvem de er, og hvad de kan.

Kvinderne får mulighed for at møde rollemodeller i form af inspirerende kvindelige faglærte fra alle brancher, der har succes med deres fag og brænder for at fortælle deres historie. Kvinderne har selv stået samme svære sted og har taget rejsen fra FGU til erhvervsuddannelse og faglærte job.

Første skridt er at sikre, at de unge kvinder ikke står alene i deres uddannelsesvalg og vise dem uddannelsesmuligheder, de ikke anede eksisterede. Motivere dem til at finde deres egen vej og troen på sig selv. 

Andet skridt er at styrke FGU-skolernes kønsbevidsthed og forbindelse til det lokale erhvervsliv, så unge kvinder kan få den læreplads eller det job, de drømmer om.

Og tredje skridt er at sikre, at både erhvervsskoler og arbejdspladser tager godt imod de unge, så kvinderne ikke falder fra, før de har fået fat.


Aktiviteter

 

Boss Ladies FGU Ambassadørbesøg

Formål: Ambassadørbesøget giver indblik i erhvervsuddannelser og job. Besøget skaber nysgerrighed og refleksion om uddannelsesforventninger til sig selv og fra omverdenen. Så flere finder deres egen vej videre fra FGU.

Indhold: Besøget består af øvelser, der aktiverer og stimulerer elevernes refleksion over egne drømme og et personligt oplæg fra en Boss Ladies FGU-ambassadør. Ambassadøren fortæller om sin vej ind på en erhvervsuddan-nelse eller i job. Omdrejningspunktet er drømme, udfordringer, overvindelser og erfaringer.

Varighed: Et oplæg varer typisk 1,5 time

Målgruppe: Besøget er målrettet alle elever på FGU – uanset køn og spor.

Du kan læse mere om aktiviteten her.

Boss Ladies-forløb på FGU-institution

Boss Ladies-forløbet giver eleverne mulighed for at udforske faglærte fag og få praktisk erfaring. Forløbet har til formål at nedbryde stereotype opfattelser af faglærte fag og vise eleverne de mange muligheder, de har efter FGU.

Eleverne vil møde Boss Ladies FGU-ambassadører, virksomheder og erhvervsskoler gennem fem samspillende aktiviteter over halvanden måned. Aktiviteterne omfatter blandt andet oplæg med rollemodeller og praktisk udforskning af fagene. Projektteamet vil koordinere alle aktiviteterne og facilitere samarbejdet med virksomhederne og erhvervsskolerne.

Boss Ladies-forløbet er en fantastisk mulighed for eleverne til at udforske deres potentiale og forhåbentlig inspirere dem til at forfølge en faglært uddannelse eller karriere.

Du kan læse mere om aktiviteten her.

Learning Labs – kursus for FGU og KUI

Learning Labs giver ledere, lærere og uddannelsesvejledere samt KUI-vejledere mulighed for at styrke deres kønsbevidsthed og få konkrete værktøjer til at udvide kvindelige elevers interesse for faglærte uddannelser og job.

Vores Learning Labs består af to undervisningsgange med en testfase imellem, hvor deltagerne kan afprøve deres nyvundne viden i praksis.

Projektteamet vil være til stede og facilitere begge undervisningsgange samt støtte deltagerne i testfasen og i implementeringen af den nyvundne viden.

Du kan læse mere om aktiviteten her.

Leder Lab – netværk for FGU og KUI

Leder Lab er et årligt nationalt netværksmøde for direktører og ledere på FGU og KUI, hvor skolerne kan udveksle best practice-metoder og ny viden på tværs af områder.

Formålet er at forbedre kvaliteten af undervisning og læring på tværs af skolerne og styrke samarbejdet mellem dem.

Du kan læse mere om aktiviteten her.

Bliv virksomhedsambassadør

i Boss Ladies FGU

Din virksomhed kan være med til at styrke motivation og nysgerrighed hos unge, der er ved at finde deres vej i livet. Som virksomhedsambassadør er jeres arbejdsplads med til at gøre en forskel og åbne nye muligheder for unge FGU-elever.

Læs mere om virksomhedsambassadører her.

 

Boss Ladies FGU er støttet af:

Projektets samarbejdspartnere: