Kapitel 1 - Afslutning

Når man siger ”håndværker”, tænker de fleste nok på en mand i beskidt arbejdstøj med store muskler, der spiser fastfood, drikker øl, og som aldrig kunne finde på at åbne en bog. Er der mere end et af de karaktertræk, du kan genkende fra din egen karakterisering af en typisk håndværker? Så er du ikke alene! Men hvordan kan det være, at der kan komme så ens personkarakteristikker ud af et enkelt ord?

Fordomme er en måde at proppe folk i kasser på:

Hver dag bliver vi bombarderet med tusindvis af oplevelser og indtryk, som skal bearbejdes. Vores hjerne arbejder faktisk konstant på højtryk for at danne sig en mening om alt det, vi oplever. En nem måde at modtage og bearbejde nye indtryk fra andre mennesker er ved at proppe dem i kasser, som allerede er skabt oppe i vores hjerner.

Det er fx ikke grebet ud af den blå luft, at de fleste automatisk tænker på en mand, når de skal forestille sig en håndværker. Faktisk er der kun omkring 9 % kvinder i den danske håndværksbranche, og der vil derfor naturligt være mennesker, der aldrig har set en kvindelig håndværker før. Men hvordan kan det lade sig gøre, at en flok skoleelever har en stort set ens forestilling om, hvordan en håndværker ser ud, og hvad en håndværker spiser, læser, og ser i tv?

Svaret er fordomme!

Fordomme er en slags forestillinger, som bliver skabt i vores hjerne og som vi nogle gange bruger til at beskrive og forstå fænomener eller mennesker gennem. Forestillingerne kommer ikke af sig selv, men af alle de indtryk, vi bliver udsat for i tv, radio eller på de sociale medier. Fx er det som oftest mændene, der spiller rollerne i tv som håndværkere, og i programmer som TV2’s Nybyggerne er det mændene, der tager sig af at slå vægge ned, save og lægge gulv, mens de kvindelige deltagere dekorerer og sætter nips på plads.

Støder vores hjerner på det samme billede tilstrækkelig mange gange, begynder vi at tænke, at det nok er sådan, og at andet virker unormalt eller underligt. På den måde kan vores hjerner fx begynde at tro, at en “rigtig” håndværker er en mand, der ser ud på en bestemt måde. Prøv at kig på beskrivelsen i annoncen nedenfor, hvor et reklamebureau søger efter en helt bestemt type til at spille håndværker i en reklamefilm.

Annoncen viser tydeligt, at en håndværker ifølge normen er en mand mellem 20-40 år, muskuløs og gerne med fuldskæg. På den måde medvirker denne og lignende annoncer til at reproducere og gentage eksisterende fordomme om håndværkere, så flere bekræftes og fastholdes i deres dominerende forestilling om, hvordan en “rigtig” håndværker er. Hvis ikke vi møder modstand mod disse forestillinger såsom tilfælde, der modbeviser dem, får vores hjerne kun mere og mere grund til at lægge sig fast på et stereotypt billede af, hvad det vil sige at være håndværker, dreng, mand mv. Normer kan nemlig både knytte sig til en persons udseende, race, job, køn og meget andet. Og det er disse normer, fordomme og forestillinger, som din hjerne ubevidst bruger, når du bliver sat til - som i øvelsen her - at beskrive “en typisk” håndværker. Den trækker automatisk på de forestillinger, du har om håndværkere, og måske også dine fordomme.

Forskellige former for køn
Overordnet set, kan man sige, at man kan forstå og snakke om køn på tre forskellige måder; det sociale køn, det psykologiske og det biologiske køn. Når vi taler om det biologiske køn refererer vi til at alle de ting, som man med biologien kan definere et køn ud fra. Det vil sige alt fra ydre og indre kønsorganer til kønshormoner og kromosomer. Det sociale køn derimod er de forestillinger, vi har om de forskellige køn; Hvilke uddannelser og jobs de forskellige køn egner sig bedst til, eller hvordan ’en rigtig pige’ eller ’en rigtig dreng’ skal opføre sig både i skolen, blandt venner og i familien. Når vi taler om det psykologiske køn, kan man sige, at det er en form for kombination af både det biologiske og det sociale køns betydning for det enkelte menneske. Man kan sige, at det psykologiske køn er den måde, man forstår sit eget køn og sin egen kønsidentitet på. Dette med udgangspunkt i biologiens måde at bestemme køn på og de forventninger til køn, som skabes i det sociale.

”En rigtig dreng”
Når man i daglig tale bruger udtryk som ’en rigtig dreng’ eller ‘en rigtig pige’, er udtrykkene oftest knyttet til idéen om det biologiske køn og forestillingen om, at biologien (om man er født som pige eller dreng) har afgørende betydning for, hvordan man er, og hvad man er god til.

Normer, der knytter sig til en persons biologiske køn, kaldes ‘kønsnormer’. I kraft af kønsnormer kan der eksistere nogle forskellige forventninger til drenge og piger om, hvordan de skal være, hvad de skal beskæftige sig med eller sågar arbejde med. Ofte er det disse kønsnormer, der er med til at skabe det sociale køn. Skemaet nedenfor viser en opdeling mellem typisk maskuline og typisk feminine kønsnormer og hvilke jobs, de knytter sig til.

Skemaerne viser maskuline og feminine kønsnormer og de erhverv, disse traditionelt forbindes med.

Som skemaet illustrerer, er der for eksempel en tendens i samfundet til at tro, at fordi man er dreng, så er man god til teknik, og derfor vil man blive en god IT-teknikker - eller omvendt fordi man er man pige, så er man omsorgsfuld og vil derfor blive en god sygeplejerske. På den måde rummer samfundets også meget få nuancer i forestillingerne om, hvad man skal være god til i forskellige jobs. Der mangler fx et blik for, at en god sygeplejerske også skal være teknisk og have en stor naturvidenskabelig viden, mens en god IT-tekniker også skal være empatisk og kunne sætte sig ind i mange forskellige menneskers behov.

Kønsnormer er nogle af de normer, der har allerstørst betydning, når vi ser på uddannelse og arbejdsmarked. Faktisk har Danmark ét af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Det vil sige, at der i Danmark er stor forskel på, hvad piger og drenge uddanner sig til, og hvad mænd og kvinder arbejder som. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan enten reproduceres eller brydes, og det skal vi se nærmere på i de næste kapitler.