Syv ambassadører sendte regeringstoppen afsted på danmarksturné med vigtige input til, hvordan erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge.
Torsdag den 6. september 2023 var Boss Ladies inviteret ud på NEXT i København, hvor Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen svarede på spørgsmål og tog imod input fra unge faglærte som startskud på deres danmarksturné. Det overordnede tema var, hvordan erhvervsskolerne bliver mere attraktive for flere unge – og Boss Ladies fik også ordet.
Fra elektriker Amalie Schwartz lød det blandt andet: "Skolerne skal skabe plads til alle og skabe rum til at man kan være forskellige. De skal være med til at bryde med stereotyperne om os fra erhvervsskolerne. Man bliver ikke bare en håndværker - man bliver en håndværker med gode venner!" Bagefter tog tækker Laura Feline Ebbesen ordet og satte en tyk streg under, at undervisernes kompetencer skal opprioriteres og at alle erhvervsskoler bør have en samværspolitik, hvis det sociale liv på erhvervsskolerne for alvor skal lykkes!