Nina Groes taler om køn og uddannelse i ny podcast til lærere

 
thumbnail_SFSTaske.jpg
 
 
 

Hvor stor en rolle spiller køn egentlig, når unge mennesker vejledes til uddannelse?

I årets første udgave af podcasten “Stemmer fra skolen” undersøger de to værter, Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard, hvordan vi kan gøre op med stereotype forestillinger om, hvilke uddannelser der passer til henholdsvis piger og drenge. Med sig i studiet har de bl.a. Nina Groes, der deler ud af sine erfaringerne fra projektet Boss Ladies, der netop ønsker at gøre op med det kønsstereotype uddannelsesvalg. Nina fortæller om de forløb, som projektet udbyder i grundskolen, der sætter fokus på kønsstereotype fordomme i og om bygge-, anlægs- og teknikbranchen, og som kan få flere piger til at blive interesseret i erhvervsuddannelserne.

De to værter taler også med Pia Damgaard, uddannelsesvejleder og lærer, der bl.a. understreger at uddannelsesvejledningen i stedet for at handle om, ”hvad vil jeg være, og hvad kan jeg blive”, i højere grad skal handle om, at åbne de unges øjne for alle de valg og muligheder, de har med udgangspunkt i deres interesser og færdigheder. 

 
Nina Groes